top of page

Hollandsk undervisning

zo 30 mrt

|

Rotterdam

Tid og sted

30 mrt 2025, 13:30 – 16:30

Rotterdam, Coolhaven 1, 3015 GC Rotterdam, Nederlandene

Om eventet

Lær hollandsk i Sømandskirken

Lær at ´knække koden´ på det hollandske sprog


Søndag d. 30. marts og søndag d. 11. maj 2025 tilbyder vi hollandskundervisning i

Sømandskirken. Det er en fordel, hvis du kan deltage i både del 1 og del 2, men de

kan også følges uafhængigt af hinanden. Undervisningen finder sted kl. 13.30 -

16.30. Du er velkommen til at deltage i kirkefrokosten først.


Det er selvfølgelig begrænset, hvor mange nye ord, man kan lære på 3 timer. Det vi

vil fokusere på her, er udtale og gammatik-byggesten. Med denne viden vil du kunne

udtale ALLE hollandske ord korrekt (!), og du vil være i stand til at forstå og lære en

masse hollandsk ude i det rigtige liv, da mange ord også er letgenkendelige, hvis

man taler f.eks. dansk, engelsk og eventuelt tysk.

Både begyndere og let-øvede er velkomne. Vi tager udgangspunkt i det niveau I

befinder jer på, men vi kan roligt love jer, at alle vil komme til at lære en masse nyt.

Undervisningsmateriale vil blive udleveret på dagen selv. I bedes selv at medtage et

skrivehæfte og jeres yndlings-skrivegrej.


Kurset selv tilbydes gratis, men vi regner et lille beløb for kursusmaterialet (der

består af kopier, ikke nogen bøger). Hvis du er i besiddelse af kursusbøger, er du

meget velkommen til at tage dem med. Vi kan eventuelt hjælpe dig med tips om,

hvordan du selv kan bruge bøgerne til selvstudie.Undervisningen vil blive givet af Katja Lærkedal. Katja har boet hele sit voksenliv i

Holland. Hun er uddannet social-pædagog og lærer. Til daglig arbejder hun på en

skole i Noord-Brabant, hvor hun underviser voksne udlændinge i hollandsk og

samfundsfag (=inburgering).

Er du interesseret, så skriv straks datoerne i din kalender!

Du kan være sikker på at få en plads, da der ikke er et minimum antal deltagere,

ligesom vi heller ikke regner med at der er så mange der tilmelder sig, at vi ikke kan

være i kirken.


Tot ziens!

Billetter

  • General Admission

    € 0,00
    Salg slut
Google Maps blev blokeret på grund af dine indstillinger for Analytics og funktionelle cookies.

Del dette event

bottom of page